3. politiske forhandling mellem RLTN og KTO - delforlig

1. februar 2008

Organisationsudsendelse 


Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1215.1
JH/jb
Direkte tlf.nr.: 3347 0611
1. februar 2008

 

Vedr.: 3. politiske forhandling mellem KTO og RLTN - delforlig

Ved den tredje politiske forhandling den 1. februar 2008 mellem forhandlingsdelegationerne på RLTN's område blev indgået et nyt delforlig, men uden seniorpolitiske initiativer.

Delforliget svarer til delforliget fra den 25. januar 2008 på KL's område for så vidt angår kompetenceud- vikling og fravær af familiemæssige årsager.

I vedlagte materiale er der en nærmere beskrivelse af delforliget:

  • En pressemeddelelse hvor KTO's formand kommenterer delforliget.
  • En plancheserie der kort beskriver hovedelementerne i delforliget.
  • Protokollatteksterne som vedrører kompetenceudvikling og fravær af familiemæssige årsager.

For så vidt angår de seniorpolitiske initiativer kunne der ikke opnås enighed, herunder specifikt om ret til seniordage. På foranledning af RLTN er det besluttet at fortsætte forhandlingerne i næste uge mellem RLTN og KTO om seniorpolitiske initiativer. Emnet er således ikke overgået til organisationsforhandlingerne. Organisationerne vil snarest muligt blive orienteret, når der foreligger en afklaring mellem RLTN og KTO.

Ved næste ordinære politiske forhandling den 8. februar 2008 vil temaet være trivsel og tryghed.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst