Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis

1. februar 2008

Organisationsudsendelse 


Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 338.233
HH
Direkte tlf.nr.: 3347 0624
1. februar 2008

 

Vedr.: Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis

 

I 1997 gennemførte KL, Amtsrådsforeningen og KTO en fælles undersøgelse af afskedigelse pga. sygdom.

Ved OK-99 blev 120-dagesreglen afskaffet.

Ved OK-02 aftaltes et nyt projekt om sygdomspolitik og praksis. Projektet skulle dels omfatte en kvantitativ og dels en kvalitativ undersøgelse. Projektet blev ikke gennemført i perioden, men blev ved OK-05 aftalt gennemført med et lidt bredere sigte. Formålet med undersøgelsen har således været at afdække, hvordan de involverede kommuner arbejder med:

  • Forebyggelse og nedbringelse af sygefravær
  • Fastholdelse og/eller afskedigelse i forbindelse med længerevarende sygdom.
  • Omfanget af afskedigelser begrundet i sygdom.

Der foreligger nu afrapportering fra undersøgelsen, som er gennemført af DISCUS. Undersøgelsens hovedkonklusioner vedlægges. Undersøgelsesrapporten i sin helhed er tilgængelig på såvel KTO's hjemmeside som på www.personaleweb.dk

Undersøgelsens målgruppe er primært de centrale parter, idet undersøgelsen skulle generere ny viden, der kan bruges i parternes fortsatte overvejelser om indsatser på området.

Undersøgelsens metode

Der er af KL og Danske Regioner udvalgt 10 kommuner og 2 regioner, som havde indvilliget i at deltage i undersøgelsen med det anvendte undersøgelsesdesign.

Ud af 10 deltagende kommuner og 2 regioner, har 6 kommuner registreret tilstrækkelige data, centralt og decentralt, til at danne et sigende og meningsfuldt billede af praksis og procedurer på sygefraværsområdet. I disse 6 kommuner foreligger der således både kvalitative og kvantitative data. (Rapportens del 1.)

For de resterende 4 kommuner og 2 regioner er der alene fortaget kvalitative analyser (Rapportens del 2).

Undersøgelsens datagrundlag består af:

  • En kvantitativ dataindsamling, hvor de involverede kommuner og regioner over et halvt år har registreret data omkring fastholdelse og afskedigelse i forbindelse med sygdom.
  • En kvalitativ dataindsamling, hvor der er foretaget fællesinterview med centrale ledere og repræsentanter fra hovedMED, decentral ledere og tillidsvalgte samt fokusgruppeinterviews med såvel fastholdte som afskedigede medarbejdere, der har været i et sygefraværsforløb.

Rapportens opbygning

Rapporten består af 4 hoveddele.

  • Hovedkonklusionsafsnit
  • Undersøgelsens del 1 - omhandler de 6 kommuner hvorfra der foreligger både kvantitative og kvalitative data. Alle tal / procentoplysninger vedrører alene de 6 kommuner, der også er afrapporteret kvantitativt fra. De 6 kommuner er: Frederiksværk - Hundested, Gentofte, Kolding, Odense, Randers og Slagelse
  • Undersøgelsens del 2 - omhandler de 4 kommuner og 2 regioner, hvorfra der alene foreligger kvalitative data.
  • Metode og datagrundlag

Udvalgte hovedkonklusioner fra rapporten

Nedenfor gengives udvalgte elementer fra rapportens hovedkonklusioner. For en yderligere uddybning af de enkelte emner henvises til selve rapporten.

Sygefraværspolitikker

  • Alle 10 kommuner og 2 regioner har en overordnet politik vedrørende sygefravær.
  • Manglen på arbejdskraft har været med til at skærpe indsatsen i forhold til fastholdelse og nedbringelse af sygefraværet, samtidig med at opfattelsen er, at arbejdskraftmanglen forårsager et stigende sygefravær.
  • Der er et behov for at understøtte de decentrale lederes håndtering af sygefravær, herunder øge kendskabet til viften af mulige fastholdelsestiltag.

Sygefraværsmønstre

  • Sygefraværet er mest markant på ældreområdet, børneområdet samt køkken- og rengøringsområdet.
  • Sygefraværet er oftest fysisk nedslidning, men også psykiske faktorer som udbrændthed og stress spiller en rolle.

Indsats i forbindelse med sygefravær

  • Undersøgelsen har ikke afdækket, i hvor stort et omfang af samtlige sygefraværssager, der rent faktisk afholdes en sygefraværssamtale. Registreringen er foretaget på baggrund af afholdelse af 1. sygefraværs-samtale.
  • 76 % af de sygemeldte har haft uformel kontakt med lederen før den første samtale.
  • Den uformelle kontakt står oftest alene, når der er tale om ukomplicerede sygefraværsforløb med fastsat tidsramme og klar prognose for raskmelding.
  • I 50 % af de sager hvor der er registeret en sygefraværssamtale, er den afholdt inden 15 dages fravær.
  • I 59 % af 1. sygefraværssamtalerne er det aftalt, at medarbejderen vender tilbage med eller uden skånehensyn.
  • 45 % af de sygemeldte har under 5 års anciennitet.
  • Omplacering af den sygemeldte til anden arbejdsplads som fastholdelsestiltag anvendes ikke særlig ofte, formentlig pga. de decentral lederes manglende kendskab til eller overblik over arbejdskraftbehovet på andre arbejdspladser i kommunen/regionen.
  • TR anfører, at der kan være en vanskelig dobbeltrolle i forhold til både at varetage den sygemeldtes interesser og samtidig at varetage interesserne for de tilbageværende kolleger, der måske føler sig presset yderligere i dagligdagen pga. en sygemeldt kollega.
  • I 58 % af de sager hvor der er afholdt en 1. sygefraværssamtale, er der også afholdt en 2. sygefraværssamtale.

Medarbejdervinkel på sygefraværsforløb (fokusgruppeinterviews)

  • Medarbejderne vurderer oftest, at de ikke har brug for TR's deltagelse i samtalen, men når TR deltager opleves det positivt.
  • Sygefraværssamtalen opleves som et godt og konstruktivt redskab, når den afholdes i en omsorgsfuld tone.
  • Visse medarbejdere oplever de decentral lederes kendskab til fastholdelsesmuligheder som for begrænset, og at den anvendte vifte af fastholdelsesmuligheder i høj grad er baseret på lederens forudgående erfaringer med fastholdelse.
  • Vigtigt for de afskedigede, at de har en oplevelse af, at alle fastholdelsesmuligheder er udtømt.

Tre formelle fastholdelsestiltag

  • Af de tre formelle fastholdelsestiltag der er registreret centralt, er delvis raskmelding det mest anvendte fastholdelsestiltag. Der er registreret 699 sager med formelle fastholdelsestiltag, hvoraf fordelingen er 76 % delvis raskmelding, 16 % § 56 aftale og 7 % overgang til fleksjob.

Om afskedigelse begrundet i sygdom

  • 46 % af de afskedigede har mindre end 5 år anciennitet
  • I 94 % af afskedigelsessagerne er der afholdt en 1. sygefraværssamtale. Heraf er der i 67 % af sagerne også afholdt andre sygefraværssamtaler.
  • I over halvdelen af sagerne er der indhentet varighedserklæring.
  • 62% af de afskedigede har haft et sygefraværsforløb på over 120 dage op til afskedigelsen
  • Der, hvor personalecheferne oplever problemer med sygefraværssager, der ikke har været håndteret optimalt anføres det, at lederens manglende kompetence til at håndtere sygefravær spiller en væsentlig rolle.

Sammenligning med 1997-undersøgelsen

  • De afskedigede i 2007-undersøgelsen har i højere grad haft et sammenhængende sygefraværsforløb (sygedage i træk) end i 1997-undersøgelsen.
  • De afskedigede i 2007-undersøgelsen har i mindre grad (14 %) fået genansættelsestilsagn end i 1997-undersøgelsen (24 %)
  • Blandt de afskedigede i 2007-undersøgelsen er der i 94 % af sagerne i de 6 kommuner afholdt 1. sygefraværssamtale, og ofte også yderligere samtaler. I 1997-undersøgelsen var der i samtlige kommuner afholdt sygefraværssamtale med 36 % af de afskedigede medarbejdere.

Om forebyggelse

  • Stress og psykisk arbejdsmiljø er generelt i øget fokus hos både kommuner og regioner der indgår i undersøgelsen. Det hænger blandt andet sammen med, at der opleves et stigende sygefravær begrundet i psykisk arbejdsmiljø og stress.
  • I kommuner og regioner der indgår i undersøgelsen er der på arbejdspladserne mange gode ideer til forebyggelsesindsatser- og projekter, men økonomien er en barriere, da forebyggelsestiltag skal afholdes indenfor egen budgetramme.

Yderligere oplysninger om undersøgelsen og den vedlagte rapport kan rettes til Henrik Højrup Hansen på telefon 3347 0624 eller pr. e-mail hh@kto.dk.

Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Henrik Højrup Hansen