Kendelse i faglig voldgift om tidsbegrænset ansættelse (begivenhedsbestemt ansættelse)

8. februar 2008

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 444.121
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
8. februar 2008

 

Vedr.: Kendelse i faglig voldgift om tidsbegrænset ansættelse (begivenhedsbestemt ansættelse)

Medlemsorganisationerne blev i et brev af 6. november 2006 orienteret om, at KTO havde anlagt en faglig voldgift mod KL om tidsbegrænset ansættelse defineret ud fra en bestemt begivenheds indtræden.

Der foreligger nu vedlagte kendelse i sagen. KTO fik ikke medhold i de nedlagte påstande.

Anledningen til voldgiften var en uenighed med KL i 3 konkrete sager på FOA's område. I den første sag sker der ifølge ansættelsesbrevet ansættelse midlertidigt som barselsvikar, og med oplysning om, at fratræden sker, når kollegaens barselsorlov ophører. I de to andre sager er der tale om sygevikariater, og med angivelse af, at ansættelsesforholdet ophører, når kollegaen raskmeldes. I alle 3 sager får den ansatte meddelelse om tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør med et kortere varsel end overenskomstens opsigelsesvarsel.

KTO havde i sagen nedlagt principal påstand om, at de 3 konkrete ansættelser ikke opfylder betingelserne for at kunne anses som en tidsbegrænset ansættelse, jf. rammeaftalens § 3, stk. 1, og at opsigelsesbestem- melsen i overenskomsten skulle have været iagttaget ved meddelelsen om tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør.

§ 3, stk. 1 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse fastslår, at en person med en tidsbegrænset ansættelse foreligger, når "ansættelsesforholdets udløb er fastlagt ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed."

Opmanden slår indledningsvist fast i kendelsen, at ophør af en medarbejders barselsorlov og ophør af en medarbejders sygemelding er udtryk for indtrædelsen af en bestemt begivenhed, og at sådanne kriterier er objektive i rammeaftalens forstand. Der foreligger derfor en tidsbegrænset ansættelse omfattet af rammeaftalen.

Det hedder videre i kendelsen:
"Det er et krav, at den tidsbegrænset ansatte ved ansættelsen er bekendt med, under hvilke betingelser ansættelsen ophører. Det kan derimod ikke kræves, at arbejdsgiveren skal varsle ansættelsens ophør som ved en tidsubegrænset ansættelse. Det må dog antages, at arbejdsgiveren i rimeligt omfang skal orientere den tidsbegrænset ansatte, når der kan siges noget nærmere om det forventede tidspunkt for ansættelsens ophør, og at den ansatte i hvert fald skal underrettes, når dette tidspunkt ligger fast."

KTO havde som subsidiær påstand gjort gældende, at der henset til varigheden af de tidsbegrænsede ansættelser forelå en forringelse af retsstillingen, såfremt ansættelserne bringes til ophør uden anvendelse af det almindelige overenskomstmæssige varsel. Påstanden var nedlagt med henvisning til, at det fremgår af rammeaftalen, at gennemførelse af EU-direktivet om tidsbegrænset ansættelse ikke kan medføre en forringelse af forholdene på det kommunale/regionale arbejdsmarked.

I forhold hertil fastslår opmanden i kendelsen, at det efter bevisførelsen ikke er godtgjort, at der generelt har været en fast praksis for, at barsels- og sygevikariater blev besat på en måde, der nødvendiggjorde opsigelse af vikaren med almindeligt overenskomstmæssigt varsel. Opmanden udtaler:

"Tværtimod må det lægges til grund, at der ved sådanne vikariater jævnligt blev ansat timelønnede vikarer i op til 3 måneder, eventuelt kombineret med en eller flere tidsbegrænsede (til ophør en bestemt dato) ansættelser. Det er derfor ikke godtgjort, at anvendelsen af tidsbegrænsede, begivenhedsbestemte ansættelser er udtryk for en forringelse af arbejdsforholdene, hverken generelt eller i de tre konkrete tilfælde."

Eventuelle spørgsmål vedrørende sagen eller kendelsen kan rettes til Helle Basse.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Helle Basse