OK-08 - tilpasning af aftalernes/overenskomsternes dækningsområde

8. februar 2008

Organisationsudsendelse 


Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1253.3
HKB
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
8. februar 2008

 

Vedr.: OK-08 - tilpasning af aftalernes/overenskomsternes dækningsområde

RLTN har ved OK-08 rejst følgende krav både ved KTO-bordet og ved organisationernes borde:

"Selvejende institutioner, der indgår driftsoverenskomst med en region med henblik på opfyldelsen af de i lovgivningen pålagte forpligtelser, omfattes af overenskomsternes og aftalernes områdebestemmelser."

Fra KTO's side er rejst et krav om forbehold for præcisering af aftalernes og overenskomsternes dækningsområder.

Ved en teknisk forhandling mellem RLTN og KTO er der opnået enighed om, at nedenstående formulering af områdebestemmelsen indarbejdes i de generelle aftaler og er grundlaget for drøftelse af RLTN's krav ved organisationernes borde.

"§ X
Stk. 1
Overenskomsten/aftalen gælder for personale i regional tjeneste.

Stk. 2
Overenskomsten/aftalen gælder endvidere for personale ved selvejende institutioner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser.

Hvis der på institutionen er aftalt andet overenskomst-/aftalegrundlag fortsætter dette dog i stedet for, medmindre der indgås anden aftale mellem nærværende overenskomsts/ aftales parter."

RLTN har supplerende oplyst, at hensigten med kravet er en teknisk ændring, således at der i område- bestemmelserne anvendes samme formulering, som fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om RLTN.

Ovenstående stk. 1 og 1. afsnit i stk. 2 i områdebestemmelsen er således identisk med formuleringen i bekendtgørelse om RLTN.

Den tidligere i Amtsrådsforeningen gældende områdebestemmelse har i relation til selvejende institutioner omfattet alle selvejende institutioner, som (amts)kommunen indgik driftsoverenskomst med, og som indeholder en henvisning til de amtslige overenskomster.

Den nye formulering vedrørende selvejende institutioner kan måske indebære en indskrænkning i forhold til den under Amtsrådsforeningen gældende områdebestemmelse. RLTN har oplyst, at dette er en konsekvens af bekendtgørelsen om RLTN.

2. afsnit i stk. 2 er en videreførelse, af en tilsvarende passus, som er indsat i de fleste af Amtsrådsforeningens overenskomster i forbindelse med OK-02. RLTN har oplyst, at betydningen af 2. afsnit må forventes at være minimal, da alle (eller næsten alle) selvejende institutioner følger Amtsrådsforeningens overenskomster.

RLTN og KTO er i øvrigt enige om ved den afsluttende forhandling at gøre endelig status over henholdsvis RLTN's og KTO's krav om aftalernes/overenskomsternes dækningsområde.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ovenstående kan rettes til Helle Basse på 33 47 06 21.

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Helle Basse