"Stop stress - skab trivsel i fællesskab", udsendelse af Stresshåndbogen fra Det Personalepolitiske Forum

27. marts 2008

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 138.316
HC
Direkte tlf.nr.: 3347 0617
27. marts 2008

Vedr.: "Stop stress - skab trivsel i fællesskab", udsendelse af Stresshåndbogen fra Det Personalepolitiske Forum

 

Hermed vedlægges to eksemplarer af Stresshåndbogen "Stop stress - skab trivsel i fællesskab". Stresshåndbogen, giver en række bud på, hvordan man som leder og medarbejdergruppe systematisk kan arbejde med forebyggelse af stress og samtidig skabe mere trivsel på de kommunale og regionale arbejdspladser. Bogens fire hovedbudskaber er: 

1. Der er brug for et langt stærkere fokus på at forebygge stress
2. Stressforebyggelsen skal knyttes meget tæt til det daglige arbejde
3. Det er nødvendigt at tænke stressindsatsen sammen med strategien for arbejdspladsens udvikling
4. Det kræver både en generel forståelse af stress og en konkret indsigt i hverdagen på arbejdspladsen at vælge de rigtige metoder og redskaber i kampen mod stress.

 

Det er Det Personalepolitiske Forums ambition, at Stresshåndbogen kan blive et værdifuldt redskab i arbejdet med at skabe de gode rammer for det forebyggende stressarbejde, sådan som det er forudsat i MED- og SU-aftalerne fra OK 05. Det Personalepolitiske Forum har derfor udsendt håndbogen til det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg i kommuner og regioner.

Yderligere forhåndsbestilte eksemplarer af invitationen, jf. brev til medlemsorganisationerne den 18. februar 2008, fremsendes indenfor de næste to uger.

Håndbogen kan downloades fra www.personaleweb.dk/stresshaandbogen. Her er der også åbnet mulighed for efterbestillinger af Stresshåndbogen i begrænset omfang, så længe lager haves.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Henrik Carlsen