Organisationsudsendelse
Til
KTO's medlemsorganisationer
Sagsnr.: 1611.1
HW
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
4. november 2008
Hidtil har der været en vis usikkerhed om, hvorvidt kommuner i
henhold til bl.a. kommunalfuldmagtsreglerne lovligt kan tilbyde
sine ansatte arbejdsgiverfinansieret sundhedsforsikringer.
Statsforvaltningen Hovedstaden har i vedlagte udtalelse af 30.
oktober 2008 afgivet en principiel udtalelse, som således også har
betydning i forhold til aftalen om trivsel og sundhed, som blev
indgået med henholdsvis KL og RLTN ved OK-08. Udtalelsen er nærmere
beskrevet nedenfor.
Med udtalelsen giver Statsforvaltningen Hovedstaden medhold til Fredensborg kommune, som ønsker at indføre en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring som personalegode for kommunens ansatte.
Statsforvaltningens udtalelser sker på baggrund af en klage fra en borger i kommunen. Klageren finder bl.a., at kommunens beslutning er i strid med kommunestyrelsesloven og sundhedsloven.
Lidt om kommunens ordning
Fredensborg kommunes byråd besluttede den 23. juni 2008, at
indføre en arbejdsgiverbetalt sundhedsfor- sikring til kommunens
medarbejdere indeholdende følgende elementer:
Kommunens tilbud forudsættes at gælde kommunens fastansatte medarbejdere med et ugentligt timetal på 8 timer eller derover. Der er herudover ikke fastsat andre kriterier. I henhold til ligningsloven vil ordningen ikke skulle medregnes i den enkelte medarbejders skattepligtige indkomst.
Byrådets beslutning er ikke implementeret endnu, og vil først blive konkretiseret i forbindelse med gennemførelsen af et EU-udbud.
Byrådets beslutning skal ses på baggrund af ønsker om en bred sammensat forsikringsordning, hvor fokus ikke alene er på en snæver "hospitalsforsikring", men en bredt sammensat forsikringsordning, som udover behandling også har fokus på forebyggelse og opfølgning/efterbehandling. Byrådet har desuden bl.a. lagt vægt på, at kommunen med tilbuddet kommer til at fremstå attraktiv i konkurrencen om arbejdskraft. Desuden er i baggrunden for byrådets beslutning fremhævet forventninger om effekter i form af lavere sygefravær mv.
I kommunens beslutning om en sundhedsforsikring indgår også en familiedækningsmulighed. Kommunen peger her på, at denne mulighed finansieres af den ansatte selv, og at dette tilbud ikke har administrative konsekvenser for kommunen.
Statsforvaltningens udtalelse
Statsforvaltningen udtaler i tilknytning til kommunens
ordning, "at Fredensborg kommune må anses for at have en
velbegrundet arbejdsgiverinteresse i at etablere en ordning, hvor
der som personalegode tilbydes en arbejdsgiverbetalt
sundhedsforsikring".
Statsforvaltningen peger således bl.a. på, at ordningen:
Desuden fremhæver statsforvaltningen, "at det på nuværende tidspunkt på arbejdsmarkedet som helhed må anses for almindeligt at tilbyde sundhedsforsikring som personalegode for de ansatte".
I forhold til kommunens ønsker om at de ansatte skal kunne tilkøbe sig familiedækning som et element i sundhedsforsikringen, peger statsforvaltningen dog på, "at støtte fra kommunen - direkte eller indirekte - til en sådan familiedækning for sundhedsforsikringen umiddelbart må anses for at være i stride med kommunalfuldmagtsreglerne, idet der i så fald vil være tale om støtte til personer, der ikke er ansat i kommunen". Statsforvaltningen bemærker dog, at såfremt familiedækningen "vil være uden merudgift for kommunen, vil den efter statsforvaltningen opfattelse ikke påvirke lovligheden af den omhandlende ordning med sundhedsforsikring som personalegode for kommunens medarbejdere".
Aftale om trivsel og sundhed
Med statsforvaltningens udtalelse er der således åbnet op
for, at kommuner lovligt kan tilbyde sine ansatte en
arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
Ved OK-08 blev der i aftale med såvel KL som RLTN indgået en aftale om trivsel og sundhed. Aftalens formål er at:
Konkret blev det i aftalen bl.a. aftalt, at der i kommunernes/regionernes øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg skal aftales retningslinjer vedrørende sundhed. Retningslinjerne skal have til formål, at fremme en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø, og retningslinjerne skal indeholde konkrete sundhedsfremmeinitiativer.
Som eksempler herpå er i aftalen bl.a. nævnt tilbud om
fysioterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp. Listen af
initiativer er ikke udtømmende, og det vil være det øverste
medindflydelsesudvalg, som fastlægger retningslinjer indeholdende
tilbud, der i den pågældende kommune/region opfylder
målsætningerne. Tilbud om sundhedsforsikring vil således være ét
blandt flere initiativer, der kan drøftes og fastlægges
retningslinjer om i kommuner/regioner.
Med venlig hilsen
Jørgen Holst / Henrik Würtzenfeld