Ny bog: 11 kvinders vej til topledelse - kommunale karrierespor

7. januar 2009

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 793.12
HV
Direkte tlf.nr.: 3347 0614
7. januar 2009
 

Vedr.: Ny bog: 11 kvinders vej til topledelse - kommunale karrierespor

Det kræver sin kvinde at nå til tops i den kommunale verden. Meget få kvinder opnår at blive kommunaldirektør, og i dag er kun 6 ud af 98 kvinder.

Vedlagte bog indeholder interviewportrætter af 11 kvindelige topledere og giver stemme til kvinderne selv, deres historie om vejen til topposterne, hvad omkostninger er, og hvordan udsigten er deroppefra. De fortæller, at det kræver stor handlekraft, gå-på-mod, og at du ikke skal lade dig slå ud af magtkampe. Til gengæld får kvinderne energi af jobbet, for det er udfordrende og afvekslende at være topchef i et politisk system. Og et lederjob medfører ikke nødvendigvis store private omkostninger.

Kvinders uddannelsesbaggrund er meget forskellige. En er kontoruddannet, en anden er socialrådgiver og andre igen har en universitetsuddannelse. Bogen giver et indblik i kvindernes meget forskellige veje til toppen og gode råd til andre kvinder, der ønsker et topjob - og til de kommuner, der ønsker også at rekruttere fra den kvindelige del af Danmarks talentmasse.

Den nye bog er udsendt til samtlige kommuners borgmestre, Kommunaldirektører, HR-afdelinger og ligestillingsudvalg, hvis et sådant forefindes.

Bogen er et personalepolitisk samarbejdsprojekt mellem KL og KTO.

Bogen vedlægges i to eksemplarer. Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos www.kommuneforlaget.dk eller på telefon 33 11 38 00 til en stykpris af ca. kr. 85,-. 

Vil du vide mere om projektet, kan der ske kontakt til Annette Bendixen, FTF, telefon 4045-8824; mail anbe@ftf.dk eller Ilona Abrahamsen, KL, telefon 3370- 3216; mail: ila@kl.dk.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Holst

Henrik Vittrup