Organisationsudsendelse
Til
KTO's medlemsorganisationer
Sagsnr.: 1759.6
HH
Direkte tlf.nr.: 3347 0624
6. februar 2009
Resumé
Danmarks Statistik offentliggjorde d. 19. februar 2009
indeksserier uden brud for perioden 1. kvartal 1996 til 1. kvartal
2005. Af beregninger på baggrund af de offentliggjorte data fremgår
det at lønudviklingen i perioden 1. kvartal 1996 til 1. kvartal
2005 i den kommunale og regionale sektor har været 37,2 %, i den
statslige sektor 41,2 % og i den private sektor 40,1 %.
I DS' tidligere offentliggjorte indeks, hvor der ikke var taget højde for bruddet i 1998, havde DS beregnet lønudviklingen i den kommunale og regionale sektor samme periode til 39,4 %, dvs. 2,2 % - point for højt. Det svarer til 1,6 %, hvilket med andre ord bekræfter DS og KTO's vurdering fra medio 2007 af betydningen af bruddet.
Nedenfor beskrives de offentliggjorte indeks fra DS mere udførligt.
Tilbageregnede indeks fra Danmarks Statistik (1996 -
2005)
KTO rettede den 30. april 2007 henvendelse til Danmarks Statistik
(DS) med ønsket om korrektion for brud i det kommunale indeks. DS
bekræftede efterfølgende i svarskrivelse af d. 18. juli 2007, at
der var tale om et brud og tilkendegav at indeksene for alle 3
sektorer ville blive genberegnet i forbindelse med implementeringen
af nye branchekoder og det medfølgende nye basistidspunkt for
indeks.
I den mellemliggende periode har DS ved offentliggørelser af det kommunale indeks anført, at "Fra og med første kvartal 1998 blev de kommunale lønindeks baseret på nye udtræk fra lønanvisningssystemerne som var justeret i forhold til tidligere indberetninger. Som følge deraf opstod der et databrud i lønindekset mellem 1997 og 1998. Bruddet bevirker, at indekset fra 1998 og frem ligger ca. 1,5 pct. for højt. Stigningstakterne [Dvs. de procentvise årsstigningstakter, sekretariatets bemærkning] er derimod sammenlignelige for hele perioden."
Der er således ikke tale om en fejl i beregningen af de procentvise lønstigninger, der anvendes i reguleringsordningen, men derimod om at Danmarks Statistiks tidligere offentliggjorte billede af den kommunale lønudvikling (baseret på indekstal) var ca. 1½ % for højt.
I forbindelse med offentliggørelsen af DS' lønindeks for den offentlige sektor 4. kvartal 2008 har DS i statistikbanken offentliggjort tilbageregnede indeks for alle 3 sektorer, jf. i øvrigt KTO's skrivelse til medlemsorganisationerne af d. 19. februar 2009.
Data i de tilbageregnede indeks fremgår af bilag 1, hvor sekretariatet også har reindekseret indeksene til basistidspunkt 1996, 1. kvt. = 100. Indeksserierne fremgår grafisk af bilag 2.
Af bilag 1 fremgår det således, at lønudviklingen i perioden 1. kvartal 1996 til 1. kvartal 2005 i den kommunale og regionale sektor har været 37,2 %, i den statslige sektor 41,2 % og i den private sektor 40,1 %.
I DS' tidligere offentliggjorte indeks, hvor der ikke var taget højde for bruddet, havde DS beregnet lønudviklingen i den kommunale og regionale sektor samme periode til 39,4 %, dvs. 1,6 % for højt, hvilket med andre ord bekræfter DS og KTO's vurdering fra medio 2007.
Nye indeks fra Danmarks Statistik (2005 og
fremefter)
DS implementerede nye branchekoder med offentliggørelsen af
lønudviklingstallene for 3. kvartal 2008. Nyt basistidspunkt for
indeksene er derefter sat til 1. kvartal 2005, jf. i øvrigt
vedlagte bilag 3 samt KTO's skrivelse til medlemsorganisationerne
af d. 14. november 2008. Af bilag 3 fremgår det, at lønudviklingen
i de 3 sektorer i perioden 1. kvartal 2005 til 4. kvartal 2008 var
stort set den samme.
Kobles de tilbageregnede serier med de nye indeksserier med basistidspunkt 1. kvartal 2005, således at der udarbejdes lange serier tilbage til 1. kvartal 1996, kan lønudviklingen beskrives som i bilag 4. Vælges indeksstart et par år senere er der dog ikke så stor forskel på lønudviklingen i den private og den kommunale sektor, jf. bilag 5. Imidlertid dækker figurerne i bilag 4 og 5 over, at den tilgrundliggende branchestruktur blev ændret, således at tallene før og efter 1. kvartal 2005 ikke kan siges at være fuldt sammenlignelige.
KTO's sekretariat vil på baggrund heraf i de fremtidige skrivelser om den kommunale og regionale lønudvikling primært tage udgangspunkt i DS' offentliggjorte indeksserier med basistidspunkt 1. kvartal 2005.
Med venlig hilsen
Jørgen Holst
Vibeke Pedersen