Ledere der spirer

31. marts 2009

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 136.100
LD
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
31. marts 2009
 

Vedr.: Ledere der spirer

 

Væksthus for ledelse har udarbejdet et nyt online værktøj til medarbejdere, der overvejer om ledelse mon er noget for dem. Formålet er at give kommende ledere en bedre fornemmelse af, hvad et lederjob indebærer samt at inspirere til øget refleksion over de udfordringer og dilemmaer de møder. Men værktøjet kan også give nye ledere stof til eftertanke og dialog.

Værktøjet består af en række små filmklip, hvor skuespillere har dramatiseret nogle af de valg, som mange står over for i begyndelsen af deres ledelseskarriere.

Hvis du bruger værktøjet bliver du bragt i nogle af de hverdagssituationer og - dilemmaer, en leder typisk skal tage stilling til. Og dit valg får konsekvenser - men kun i filmen!

Undervejs kan du søge inspiration og sparring hos 8 hjælpere blandt andet professor Steen Hildebrandt, leder af Region Midtjyllands innovationsenhed, Annemette Digmann, politisk chef i DJØF Pia Gjellerup, skolelærer i Gladsaxe Flemming Brøns-Hansen og lederkonsulent i HK/Kommunal, Mette Marie Langenge.

Vedlagt pressemeddelelse er udsendt af Væksthus for ledelse.

Du kan læse mere om værktøjet - eller prøve det nye værktøj på www.lederweb.dk/lederederspirer.

Med venlig hilsen

 

Jørgen Holst

Lars Daugaard