Deltaljerede DISCO-08-koder

14. april 2009

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1710.80
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0626
14. april 2009
 

Vedr.: Deltaljerede DISCO-08-koder

 

Baggrund
De sidste par år har der i forskellige sammenhænge været stigende fokus på lønsammenligninger, herunder på tværs af sektorer. Fokus har ikke mindst været på, hvad der er et fornuftigt sammenligningsgrundlag.

Lønanalyser på tværs af sektorer kan bl.a. basere sig på data fra Danmarks Statistik (DS). Data kan f.eks. opdeles med udgangspunkt i en funktionsbeskrivelse baseret på en række funktionskoder. Funktionskoderne gør det f.eks. muligt at sammenligne den gennemsnitlige løn for funktionen kontorarbejde i den kommunale og regionale sektor med den gennemsnitlige løn for funktionen kontorarbejde i hhv. den statslige og den private ektor.

DS' funktionskoder baserer sig på ILO's funktionskoder, som kaldes ISCO-koder. Den danske version på det lønstatistiske område hedder DISCO-løn 2004. ILO vedtog i december 2007 et revideret sæt koder, ISCO-08, som på flere punkter bryder med den hidtidige struktur. F.eks. er hovedgruppe 1 Ledelsesarbejde en del omstruktureret.

DS er i gang med at oversætte ISCO-08 til dansk (DISCO-08) med henblik på at anvende de nye koder til at beskrive bl.a. løndata fra januar 2010 og fremefter. KTO har tidligere skrevet ud til medlemsorganisationerne om dette i mere tekniske skrivelser af d. 20. februar 2009 og 5. marts 2009.

Oversættelse og yderligere detaljering af ISCO-08
En god oversættelse af ISCO-08 til en dansk version DISCO-08 er selvfølgelig en forudsætning for, at funktionsinddelingen efterfølgende kan anvendes som et fornuftigt grundlag for at kunne sammenligne lønninger for forskellige funktioner og for at kunne udarbejde andre analyser.

Til de organisationer, som ikke hidtidig har haft tradition for at anvende DS' funktionskoder i statistiske analyser af egne faggrupper, er der i bilag 1 vedlagt et baggrundsmateriale, som kan bruges til at få et indtryk af, hvilke funktionskoder organisationens faggrupper optræder under i de nuværende DS' statistikker.

DS har udarbejdet vedlagte oversættelse af ISCO-08 til DISCO-08 (sagnr. 1710.90). Ønsker organisationerne at kunne anvende funktionskoderne fremover til analyseformål, er det derfor vigtigt at sikre, at de funktioner, som organisationens faggrupper udfører, kan genfindes i den vedlagte oversættelse, samt den underopdeling som er under udarbejdelse i form af fastlæggelsen af 5. og 6. ciffer.

Som nævnt indledningsvis bryder ISCO-08 på flere punkter med den hidtidige struktur. Den udarbejdede oversættelse er ikke den endelige, men er udgangspunktet for næste fase i arbejdet, som går ud på, at DS skal udarbejde de mere detaljerede koder (5. og 6. ciffer), som kendertegner den danske version, og som bliver en del af DISCO-08.

Hvor DS har lagt vægt på, at oversættelsen til dansk af betegnelserne for de 4-cifrede koder i ISCO-08 har været loyal overfor de internationale intentioner, har DS større spillerum i udarbejdelsen af de mere detaljerede koder (5. og 6. ciffer). For fremover at kunne opnå størst mulig nøjagtighed i indrapporteringerne er det selvfølgelig hensigtsmæssigt, at strukturen bliver stringent og til at håndtere rent teknisk.

DS er derfor interesserede i at modtage input fra de respektive faglige organisationer, til hvordan systemet kan detaljeres yderligere, for at skabe det bedste grundlag for fremtidige analyser. Det skal understreges, at det er DS, som beslutter, hvordan den endelige version kommer til at se ud.

Evt. bemærkninger til DS' reviderede oversættelse (sagsnr. 1710.90) inden den 23. april 2009 og evt. input/forslag/bemærkninger til brug for DS fastlæggelse af 5. og 6. ciffer inden den 6. maj 2009, bedes derfor sendt til KTO, att. Vibeke Pedersen, vp@kto.dk, med henblik på at KTO kan give en samlet tilbagemelding til DS.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Vibeke Pedersen

 

 

 

 

 

Bilag 1

Sammenhængen mellem DISCO-løn 2004 og FLD's kategorier
Til de organisationer, som ikke hidtidig har haft tradition for at anvende DS' funktionskoder i statistiske analyser af egne faggrupper, er her vedlagt et , udarbejdet af Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD). Materialet kan bruges til at få et indtryk af, hvilke funktionskoder organisationens faggrupper optræder under i DS' statistikker.baggrundsmateriale (sagnr. 1710.84)

De vedlagte tabeller er baseret på decemberdata 2008. De viser sammenhængen mellem de nuværende stillingskategorier, som de kendes fra FLD's systemer og de nuværende funktionskoder DISCO-løn 2004. Vedlagt er endvidere en . Yderligere beskrivelse, herunder de mere detaljerede koder på 4., 5. og 6. ciffer kan findes på DS' hjemmeside: http://www.dst.dk/Vejviser/Portal/loen/DISCO.aspx. beskrivelse af DISCO-løn 2004 systemet (sagnr. 1710.85)

Den faktiske DISCO-løn-kodning af løndata i den kommunale og regionale sektor er baseret på de mere detaljerede og informative lønklassekoder og ikke på stillings-kategorier, men af hensyn til gennemskueligheden er udgangspunktet for fremstillingen i tabellerne taget i de kendte stillingskategorier.

I den første tabel "FLD's stillingskategorier i nummerrækkefølge" kan man f.eks. se, at gruppen af socialpædagoger (stillingskategori 078-01) blev fordelt på 3 forskellige funktioner (DISCO-løn-koder):

  • 234000 Undervisning af fysisk el. mentalt handicappede personer (3 fuldtids-beskæftigede)
  • 333000 Omsorgs- og pædagogisk arbejde for børn/voksne i specialinstitutioner (13.219 fuldtidsbeskæftigede)
  • 513210 Plejearbejde på institutioner (46 fuldtidsbeskæftigede).

I den anden tabel "DISCO-lønkoder i nummerrækkefølge" kan man f.eks. se, at følgende stillingskategorier arbejdede med funktionen 234000 Undervisning af fysisk el. mentalt handicappede personer:

  • 056-06 Lærere, komb. løn (736 fuldtidsbeskæftigede)
  • 056-57 Lærere, grundløn 28 (561 fuldtidsbeskæftigede)
  • 078-05 Faglærere (79 fuldtidsbeskæftigede)
  • 058-41 Lærere, spec.undv. for voksne, anc. løn (23 fuldtidsbeskæftigede)
  • 056-93 Skolepsykologer, grundløn 44 (8 fuldtidsbeskæftigede)
  • 056-09 Timelønnede lærere (7 fuldtidsbeskæftigede)
  • 078-08 Overlærere/viceforstandere (5 fuldtidsbeskæftigede)
  • 078-01 Socialpædagoger (3 fuldtidsbeskæftigede).