Der er stadig brug for historier til Personalepolitisk Messe 2010 – fristen forlænget til den 29. maj 2009

20. maj 2009

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1619.73
HC
Direkte tlf.nr.: 3347 0617
20. maj 2009
 

Vedr.: Der er stadig brug for historier til Personalepolitisk Messe 2010 - fristen forlænget til den 29. maj 2009

Personalepolitisk Messe 2010 er ved at tage form. Der er kommet en masse spændende historier fra hele landet, om hvordan der arbejdes med at realisere visioner for kommunale og regionale arbejdspladser. Men det er også erfaringen, at der skal prikkes meget direkte til såvel ledere og medarbejdere for at få dem til at føle, at det, som de har gennemført, er af en sådan standard, at andre kan lære af dem. Alle initiativer og projekter kan være med til at flytte på vores værdier og praksis

Fristen forlænget
Messen er en enestående mulighed for, at ledere og medarbejder i kommuner eller regioner kan fortælle om deres egne flagskibe, og om hvordan arbejdspladsen har udviklet sig - til inspiration for alle andre.

Det er stadig muligt at give et billede af det arbejde, som gøres på arbejdspladserne. Fristen for at tilmelde bidrag er netop blevet forlænget til fredag den 29. maj 2009, så endnu flere kan få muligheden for at inspirere de mange tusinde deltagere på messen.

KTO's medlemsorganisationer opfordres derfor på ny til at komme med forslag til messens aktiviteter, informere om materialet og messen til organisationernes lokale afdelinger og kredse mv. og omtale det i organisationernes elektroniske nyhedsformidling.

Bidrag med Jeres historie
Bidrag med Jeres historie senest 29. maj 2009 på www.gribhverdagen.nu under Tilmeld historie. Personalepolitisk Messe 2010 afholdes den 12. januar 2010 i Bella Center, København. Læs mere om messen på www.gribhverdagen.nu.

Spørgsmål vedrørende denne udsendelse og messen kan rettes til chefkonsulent Henrik Carlsen, KTO, tlf. 3347 0617, mail hc@kto.dk.

 

Med venlig hilsen

Helle Krog Basse

Henrik Carlsen