Fraværsstatistik 2008 for det kommunale område

12. november 2009

Organisationsudsendelse

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 274.95
TC
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
12. november 2009 

Vedr.: Fraværsstatistik 2008 for det kommunale område

Den 11. november 2009 offentliggjorde FLD "Fraværsstatistik for den kommunale sektor 2008". Som det fremgår af titlen indgår det regionale område ikke i statistikken i denne ombæring, da FLD har fundet det nødvendigt med yderligere bearbejdelse af data og tal for den regionale sektor. Tidspunktet for udgivelse af statistikken for den regionale sektor er endnu ikke fastlagt.

Fraværsstatistikken 2008 kan ses på FLD's hjemmeside www.fldnet.dk, hvor man både kan finde pdf-versionen og trække kørsler i den webbaserede udgave.

Nedenfor er der gengivet nogle af nøgletallene for den kommunale sektor som helhed fra Fraværsstatistik- ken 2008 samt udviklingen fra 2007 i følgende afsnit:

  • Samlet fravær
  • Sygefravær
  • Barselsfravær

Ad samlet fravær
Ca. 13 % af kvinderne og ca. 24 % af mændene havde overhovedet ikke noget fravær i 2008. Dette er uændret i forhold til 2007.

De ansatte havde et gennemsnitligt samlet fravær på 30,7 kalenderdage, hvilket svarer til, at en ansat i gennemsnit i 2008 havde ca. 8,4 % fravær mod 8 % fravær i 2007. Kvinderne var 9,4 % fraværende i 2008, mod 9 % i 2007. Mændene var 4,8 % fraværende i 2008 mod 4,7 % i 2007.

Ad sygefravær
Ca. 5 % af de kommunalt ansatte tegner sig for 55 % af sygefraværet.

Ca. 21 % havde ikke noget sygefravær i 2008, dette udgør et svagt fald i forhold til 2007. Gennemsnittet dækker over, at der var ca. 19 % kvinder og 29 % mænd, som ikke havde noget sygefravær. Det er stort set uændret i forhold til 2007.

I gennemsnit havde en ansat 4,8 % sygefravær, svarende til 17,8 kalenderdage. Kvinderne havde 5,1 % og mændene havde 3,7 % sygefravær. Dette er stort set uændret i forhold til 2007.

Aldersgruppen de 55-59-årige har fortsat i gennemsnit flest sygefraværsdage (18,9), hvor gennemsnittet har 17,4 sygefraværsdage. Ligeledes er det fortsat også de helt unge under 25 år, som har flest sygefraværsperioder.

Ad barselsfravær
De barslende kvinder holder i gennemsnit 98,2 kalenderdag fri, hvilket udgør et fald ift. 2007 (106,1).

Der kan konstateres en stigning i barselsfravær blandt nybagte fædre. De holder i gennemsnit 20,9 kalenderdage fri mod 18 i 2007.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Thomas Christensen