Resultater af undersøgelse af en række arbejdstidsaftaler

3. marts 2010

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1857.218
HW
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
3. marts 2010

Vedr.: Resultater af undersøgelse af en række arbejdstidsaftaler

KTO har sammen med henholdsvis KL og Danske Regioner netop gennemført en undersøgelse af en række arbejdstidsaftaler. KTO's medlemsorganisationer er i brev af 8. februar 2010 orienteret om undersøgelses- resultaterne.

Som led i undersøgelsen har parterne også anmodet FLD om oplysninger om antal plustidsaftaler, data om ændringer i perioden januar 2007 og frem for så vidt angår andelen af fuldtidsansatte, samt udviklingen i deltidsansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid både generelt og i forhold til udvalgte stillingsgrupper.

KTO har på den baggrund sammen med henholdsvis KL og Danske Regioner udarbejdet vedlagte notater inkl. bilag.

Opgørelsen viser, at der på både KL-området og på det regionale område kun er indgået et meget lille antal plustidsaftaler. Af de undersøgelsesresultater, der blev udsendt til medlemsorganisationerne den 8. februar 2010 fremgår bl.a., at de væsentligste barrierer for anvendelse af aftalen for både ledere og medarbejdere bl.a. er manglende interesse, begrænset økonomisk råderum samt manglende behov.

Opgørelsen viser desuden, at der både generelt og for de fleste udvalgte stillingsgrupper sker en stigning i andelen af fuldtidsbeskæftigede i perioden januar 2007 til september 2009 på både det kommunale og regionale område. Stigningen er størst på det regionale område. Der kan desuden på begge områder konstateres en svag stigning i de deltidsansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Henrik Würtzenfeld