Fem års stresskampagne i Danmark

4. marts 2010

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1051.158
HC
Direkte tlf.nr.: 3347 0617
4. marts 2010

Vedr.: Fem års stresskampagne i Danmark

KL, Danske Regioner og KTO har udarbejdet vedlagte pjece "Fem års stresskampagne i Danmark". Pjecen indeholder en beskrivelse af den særlige indsats, som Det Personalepolitiske Forum har iværksat over for de regionale og kommunale arbejdspladser for at skabe de bedst tænkelige rammer for forebyggelsen af arbejdsbetinget stress. 

Hele indsatsen har bakket op om den stressforebyggelse, som de europæiske parter har aftalt med "Draft framework agreement on work-related stress", og som KL, Danske Regioner og KTO indarbejdede i "Stressprotokollatet af 24. Maj 2005". Pjecen er også udgivet på engelsk til EU-kommissionen, de europæiske parter m.fl. 

Pjecen, som er gratis, og som vil være velegnet til at give forbundenes lokale afdelinger et overblik over kampagnen og dens indhold, kan downloades eller bestilles via KTO's hjemmeside mod betaling af porto- og ekspeditionsgebyr, så længe lager haves.

Pjecen er også udsendt til det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg i kommuner og regioner

Kampagnen vil blive afsluttet med udsendelse af en kort publikation med fortællinger og erfaringer fra kommuner og regioner om arbejdet med at omsætte de generelle stressretningslinjer til praktisk stressforebyggende arbejde. Publikationen forventes at udkomme i maj 2010.

Personaleweb er fortsat omdrejningspunktet for formidlingen af de mange initiativer, data, erfaringer og publikationer, der har præget de sidste 5 års arbejde med arbejdsbetinget stress.

www.personaleweb.dk/stress fungerer samtidig som en samlet indgang til parternes fælles aktiviteter, og det er også her, at materialerne, der er udgivet i forbindelse med stressindsatsen, er samlet, bl.a. fire stressmagasiner og en stresshåndbog.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Henrik Carlsen