SBG-11

16. april 2010

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1680.12
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
16. april 2010

Vedr.: SBG-11

KTO og de øvrige parter på de kommunale og regionale område har med Det Fælles­kommunale Løndata- kontor (FLD) drøftet proceduren for udarbejdelse af det særlige beregningsgrundlag 2011 (SBG-11), der skal anvendes som beregningsgrundlag ved OK-11. I lighed med de tidligere overenskomstforhandlinger, vil der både blive udarbejdet en foreløbig SBG-11 og en endelig SBG-11, jf. vedlagte notat

Den foreløbige SBG-11 vil danne grundlaget for høringsrunden. Den foreløbige SBG-11 dannes på baggrund af månedsstatistikken for marts måned 2010. Martsstatistikken forventes at foreligge omkring 1. juni 2010, og derfor forventes det at den foreløbige SBG-11 kan foreligge omkring ultimo juni/ primo juli måned, hvor der er tilbagemeldingsmuligheder på høringsrunden til og med d. 27. august 2010.

Den endelige SBG-11 dannes på baggrund af månedsstatistikken for maj 2010. Da statistikken for maj 2010 forventes at foreligge medio august 2010, vil den endelige SBG-11, på baggrund af maj data, kunne foreligge i løbet af oktober måned.

Alle satser vil ved udarbejdelsen af statistikken blive fremskrevet til satsniveauet pr. 31. marts 2011, således at statistikken i lighed med alle de tidligere SBG'er er opgjort i det niveau, som er gældende ved udgangen af overenskomstperioden. Derved indgår den fulde udmøntning af reguleringsordningen pr. 1. oktober 2010 i satsniveauet.

Til orientering kan det oplyses, at KTO i lighed med tidligere år vil afholde et arrangement, hvor Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) giver en introduktion til FLD's omklassificeringsprogram, som udvikles til OK-11. Arrangementet er planlagt til

                      onsdag den 25. august 2010 kl. 13.00-15.00 i KTO.

Yderligere informationer om arrangementet forventes udsendt i uge 23.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Vibeke Pedersen