Resultatet af undersøgelsen af sundhedsordninger i regionerne

Organisationsudsendelse 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1952.83
TC
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
5. juli 2010

Vedr.: Resultatet af undersøgelsen af sundhedsordninger i regionerne

KTO har sammen med RLTN og Sundhedskartellet netop gennemført en undersøgelse af sundhedsordning- er i regionerne. Undersøgelsen blev aftalt mellem RLTN og KTO ved OK-08 og målet med undersøgelsen har været at give parterne et kvalificeret grundlag for stillingtagen til om og i givet fald hvordan, sundheds- ordninger kan bidrage til at udvikle trivsel og sundhed og nedbringe sygefraværet på de regionale arbejds- pladser, samt hvordan overenskomstparterne kan understøtte etableringen af sundhedsordninger i regionerne - jf. vedlagte bilag 8.3 til KTO-forliget på det regionale område.

Ved OK-08 blev aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne indgået. Aftalen indebærer bl.a., at regionernes øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg skal aftale retningslinjer vedrørende sundhed. Det fremgår, at retningslinjerne skal indeholde konkrete sundhedsfremmeinitiativer, som f.eks. tilbud om massage, fysioterapi, motion, kostvejledning, rygestopkurser mv.

Der er i undersøgelsen sat fokus på de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) samt forebyggende behandlingsordninger (massage, fysioterapi, psykologhjælp mv.). Alkohol og rygning har ikke været blandt de primære fokusområder for undersøgelsen, dels fordi det antages, at misbrugspolitikker fastsættes på et mere overordnet niveau - f.eks. i personalepolitikker og dels fordi at rygestopkurser allerede tilbydes som en myndighedsopgave i kommunalt regi.

Undersøgelsen er foretaget af konsulentfirmaet Rambøll. Rapporten kan hentes på KTO's hjemmeside . Nedenfor gives et hurtigt overblik over hovedresultaterne. 

KTO's forhandlingsudvalgs sekretariatsudvalg vil på sit møde i august måned 2010 drøfte undersøgelsen, som imidlertid allerede udsendes nu til brug for organisationernes eventuelle videre overvejelser i relation til OK-11.

Et hurtigt overblik over hovedresultaterne
Undersøgelsen viser bl.a.:

Udbredelse

• De regionale arbejdspladser giver primært tilbud om madordninger (fx kantineordning), samt tilskud til enkeltstående idrætsarrangementer. Herudover giver mange regionale arbejdspladser adgang til motionsrum på arbejdspladsen - med og uden instruktør. Mindre udbredt er tilskud/betaling til motionscenter udenfor arbejdspladsen. Behandlingsordninger er overordnet set også udbredt på de regionale arbejdspladser.

Organisering/anvendelse

• Graden af arbejdsgiverbetaling varierer noget mellem ordningerne. I forhold til motionsordninger er der på deltagelse i enkeltstående idrætsarrangmenter og motionsrum på arbejdspladsen fuld betaling, eller medfinansiering fra arbejdsgiver på langt de fleste arbejdspladser. For så vidt angår behandlingsordninger er der også en forholdsvis høj andel af arbejdsgiverfinansiering på mange arbejdspladser. Arbejdsgiverne betaler i vidt omfang fuldt ud udgifterne til psykologhjælp (udover krisehjælp) og sundhedstjek.
• Ordningerne om motion og behandlingsordninger tilbydes typisk uden for arbejdstiden.
• Der er i udstrakt grad adgang til de forskellige ordninger til medarbejdere, som arbejder på skæve tidspunkter - f.eks. om natten. Dog er det under halvdelen af medarbejdere, som arbejder om natten der har adgang til madordninger.
• Lederne vurderer, at de 3 mest efterspurgte ordninger er: Massage, frugtordning og madordning.
• Næstformændene i Hoved-MED vurderer derimod, at de 3 mest efterspurgte ordninger er: motionsrum på arbejdspladsen uden instruktør, efterfulgt af motionsrum med instruktør, og herefter madordning for de ansatte og psykologhjælp.

Effekt

• Alle af de adspurgte ledere har givet udtryk for, at sundhedsordninger har en effekt. De overordnede effekter af ordningerne er forbedret sundhed, psykisk arbejdsmiljø, samt image for arbejdspladsen. Behandlingsordninger vurderes herudover at have en effekt i form af reduceret sygefravær.

Kapacitet

• Det har ikke været vurderingen på de regionale arbejdspladser, at sundhedsordninger har medført kapacitetsproblemer i en mærkbar udstrækning.

Lidt om metoden i undersøgelsen
Der er i undersøgelsen indledningsvist, og med henblik på tilrettelæggelse af undersøgelsen, foretaget interview med 7 HR-chefer i regionale koncerner og virksomheder, 24 personalechefer på sygehuse, samt med 5 næstformænd fra regionernes Hoved-MED.

Herudover er der gennemført 37 interviews med ledere og tillidsrepræsentanter fra 12 udvalgte sundhedsfremmeordninger, hvoraf størstedelen har gode erfaringer med ordningerne.

HR-cheferne/personalecheferne har som udgangspunkt udtalt sig om sundhedsordningerne for regionen/arbejdspladsen som helhed. Det er derfor ikke muligt at skelne mellem hvilke personalekategorier, der benytter de forskellige ordninger. Ligeledes er det ikke muligt at lave en særskilt afrapportering i forhold til forskellige sektorer.

Med hensyn til vurderingen af effekter giver undersøgelsen alene et billede af respondenternes forventede effekter af sundhedsordningerne. Det har ikke været muligt at foretage en mere systematisk og "videnskabelig" afdækning af effekterne af de enkelte sundhedsordninger.

Undersøgelsen afdækker ikke udbredelsen og erfaringer med sundhedsordninger på samtlige af landets regionale arbejdspladser men giver et billed/udsagn for en gruppe af regionale arbejdspladser, der fordeler sig på tværs af landets regioner. Da det ikke har været muligt at nå til enighed om at indarbejde en større kvantitativ analyse i undersøgelsen, er det vurderingen, at undersøgelsens resultater skal tolkes med varsomhed. Især de steder hvor der konkluderes på baggrund af meget få respondenter.

Lovgivningsmæssige rammer og begrænsninger
Det indgår også i kommissoriet for undersøgelsen - jf. bilag 8.3 til KTO-forliget på det regionale område - at der skal foretages en analyse af de lovgivningsmæssige rammer og begrænsninger ift. eksempelvis Lov om regioner og regler for EU-udbud. Parterne vil efter sommerferien drøfte om og i givet fald hvordan denne del af undersøgelsen håndteres

Med venlig hilsen

Helle Basse

Thomas Christensen