Evaluering af trivselsaftalen – KL

24. august 2010

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 2022.16
TC
Direkte tlf.nr.: 3347 0625
24. august 2010

Vedr.: Evaluering af trivselsaftalen - KL

 

 

Ved OK-08 blev der på det kommunale område aftalt gennemført en evaluering af, hvor langt kommunernes MED-udvalg er kommet i opfølgningen på trivselsaftalen.

Arbejdet med evalueringen er nu afsluttet. Der vedlægges "Evaluering af MED-ud­valgenes implementering af Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne". Evalueringen er udarbejdet af Rambøll for KL, KTO og Sundhedskartellet. 

Rapporten indeholder på ss. 8-15 en sammenfatning for et hurtigt overblik over hovedresultaterne.

Evalueringen viser blandt andet:

  • Alle delområderne i trivselsaftalen er implementeret i flertallet af kommunerne. Uanset, om formænd eller næstformænd i kommunernes hoved-MED-udvalg spørges, viser undersøgelsen, at alle delområder hver især er implementeret i mere end 6 ud af 10 kommuner. Samtidig ses, at aftalen er den direkte årsag til, at kommunerne har aftalt retningslinjer på flere af trivselsaftalens delområder - F.eks. ses, at mellem cirka 40 til 60 % af formænd og næstformænd i kommunerne svarer, at deres retningslinjer for trivselsmålinger, indsats mod stress samt indsats mod vold, mobning og chikane er aftalt på grund af trivselsaftalen.
  • Især delområderne trivselsmålinger, sundhed, indsats mod arbejdsbetinget stress, samt indsats mod vold, mobning og chikane i høj grad er iværksat på grund af aftalen. Omvendt ses, at redegørelse for budgettets konsekvenser for arbejdsforhold, sygefraværssamtaler og handlingsplaner for opfølgning på APV kun i et mindretal af kommunerne er implementeret på grund af trivselsaftalen.
  • Uanset organiseringsmodel lægges i langt de fleste kommuner vægt på vigtigheden af, at der skal være stort rum til at udfylde retningslinjerne områdevist og/eller lokalt.
  • Det fremhæves, at aftalen i nogle kommuner har fungeret som "løftestang" eller katalysator for, at kommunen er kommet i gang med en mere systematisk tilgang til trivsel og sundhed på arbejdspladserne. I andre kommuner peges på, at aftalen har været et godt supplement til allerede igangværende indsats, fordi den har givet anledning til at se nærmere på, om indsatsen kunne blive bedre. I disse tilfælde omtales aftalen som en god anledning til at "ryste posen" i forhold til initiativer, som måske trænger til "genoplivning" eller reorganisering.
  • En del hoved-MED-udvalgsrepræsentanter kritiserer trivselsaftalens form. Kritikken ses fra såvel ledere som medarbejdere i de kvalitative interview, men er mest udtalt blandt ledere.

Evalueringen bygger dels på en eksplorativ fokusgruppe med repræsentanter for de centrale aftaleparter og dels på en spørgeskemaundersøgelse til formænd og næstformænd i samtlige kommuners hoved-MED-udvalg. Herudover er der foretaget en række kvalitative interviews i otte udvalgte kommuner med 26 MED-repræsentanter.

Rapporten kan ikke bestilles i en trykt udgave, men kan downloades fra .

Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til Thomas Christensen på telefon 3347 0625 eller på e-mail tc@kto.dk.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Thomas Christensen