Reguleringsordning - Analyse af sektoropdeling af datagrundlaget

19. oktober 2010

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 2152.156
HW
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
19. oktober 2010

Vedr.: Reguleringsordning - Analyse af sektoropdeling af datagrundlaget
 

Ved OK-08 blev der aftalt nedsat en fælles arbejdsgruppe, som skulle udarbejde en analyse om en eventuel sektoropdeling af reguleringsordningens datagrundlag. Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde med vedlagte analyse af sektoropdeling af datagrundlaget for reguleringsordningen. Arbejdsgruppen var nedsat i fællesskab mellem KL, RLTN, Sundhedskartellet og KTO.

I henhold til arbejdsgruppens kommissorium har arbejdsgruppen afdækket følgende problemstillinger:

  • Betydning af strukturelle ændringer som følge af personaleomsætning.
  • De administrative og forhandlingsmæssige konsekvenser af separate reguleringsordninger.
  • Hvilke faktorer, der skal tages højde for, i en evt. overgangsordning til separate reguleringsordninger.

For en nærmere beskrivelse af analyseresultaterne henvises til den vedlagte afrapportering, herunder til opsamlingerne i afsnit: 3.6., 4.2.6., 4.3.3., 5.2., 6.3. og 7.2.

Lidt baggrund
Analysen er foretaget på baggrund af data fra FLD, idet der ikke på nuværende tidspunkt foreligger et opdelt lønindeks i Danmarks Statistik. Det forventes, at Danmarks Statistik ultimo 2010 vil kunne offentliggøre ikke-brancheopdelte kommunale og regionale lønindeks gældende fra og med 1. kvartal 2007.

I analysen er der anvendt et datagrundlag gående fra februar 2007 til maj 2010, svarende til at det forventes, at Danmarks Statistik i det opdelte lønindeks i Danmarks Statistik vil have 1. kvartal 2007 som basistidspunkt.

FLD-tal er således anvendt som estimat for Danmarks Statistiks manglende taloplysninger, hvilket dog har den konsekvens, at analysens resultater i mindre omfang påvirkes af enkelte metodemæssige forskelle de to statistikproducenter imellem. Særlig betydning har indregningsmetoden for overtimer/overtid, særlig ferie- godtgørelse og 4-5 ugers problematikken.

Det er dog arbejdsgruppens samlede vurdering, at analyser baseret på FLD-data kan anvendes til at belyse konsekvenserne af en opdeling af datagrundlaget med ovenstående forbehold, som indebærer en tendens til, at lønudviklingen i regionerne påvirkes mere af ændringer i forholdene end lønudviklingen i kommunerne.

Hovedkonklusioner
Analysen viser bl.a.:

  • At den opgjorte lønudvikling i perioden 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2010 har været forskellig mellem kommunerne og regionerne (KL: 16,6 % og RLTN: 17,8 %).
  • At forskellen i lønudvikling ikke kan forklares med forskelle i aftaleresultatet, som næsten er ens bortset fra perioden 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010, hvor aftaleresultatet var knapt 0,2 pct. point højere på regionernes område.
  • At navnlig den regionale lønudvikling er påvirket af strukturelle forskydninger i fordelingen på personalegrupper. Effekten kan i perioden opgøres til 0,9 % på det regionale område.
  • At lønudviklingen i analyseperioden er påvirket af bl.a. strejken ved OK-08, som gav markante udsving i lønudviklingen omkring 2. kvartal 2008. Desuden er lønudviklingen påvirket af FEA (frivilligt ekstra arbejde), som på grund af en ændret opgørelsesmetode tælles med i FLD's tal fra 2. kvartal 2009, og som i sig selv medfører, at lønudviklingen stiger med 0,1 - 0,2 pct. point sidst i perioden - først og fremmest på det regionale område. I analysen er også peget på, at der er en systematisk ændring af beskæftigelsen i august måned samt uforklarede hop i beskæftigelsen mellem januar og februar måned på det regionale område. Endelig er der peget på, at hjemtagelsen af vikararbejde i regionerne også har påvirket lønudviklingen i regionerne.
  • At der også på det private område sker forskydninger mellem brancher. Arbejdsgruppen har ikke analyseret effekten af vægtforskydninger for den private sektor nærmere.
  • At det kan konstateres, at en sektoropdeling af datagrundlaget i sig selv ikke vil få administrative konsekvenser, samt at der ikke vil være behov for en overgangsordning ved en beregningsteknisk uændret reguleringsordning.
  • At det kan konstateres, at analyseperioden også har været påvirket af ekstraordinære forhold - det gælder fx strejken ved OK-08, afslutning af en højkonjunktur samt overgang til lavkonjunktur.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse
Henrik Würtzenfeld