EU-pjece om vold og chikane på de kommunale og regionale arbejdspladser

18. januar 2011

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 2187.148
HC
Direkte tlf.nr.: 3347 0617
18. januar 2011

Vedr.: EU-pjece om vold og chikane på de kommunale og regionale arbejdspladser

Siden 2008 har de kommunale og regionale arbejdspladser været forpligtet til at arbejde systematisk med at identificere, håndtere og forebygge vold, mobning og chikane. Forpligtelsen til indsatsen er aftalt mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter og implementeret ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2008.

For at dokumentere dette arbejde har KL, Danske Regioner og KTO netop udgivet vedlagte engelsksprogede pjece  "Avoiding Harassment and Violence - in Danish Municipal and Regional Workplaces" . Pjecen beskriver baggrunden for indsatsen, og den sætter arbejdet i relief gennem seks cases fra regioner og kommuner. Den engelsksprogede pjece kan i begrænset omfang bestilles gratis i KTO, dog mod betaling af porto og ekspeditionsgebyr.

Pjecen giver inspiration til arbejdsmarkedets parter i de øvrige EU-lande i forbindelse med deres nationale implementering.

Blandt de udvalgte cases ses nærmere på arbejdet med retningslinjer om vold, mobning og chikane i Nyborg, Gentofte og Brønderslev kommuner. Der fortælles om en fælles kampagne i Midtjylland, en indsats mod vold på en institution i Rødby og arbejdet med at forhindre mobning på et stort hospital i Hovedstaden.

Samtidig med den engelsksprogede pjece udgives pjecen også på dansk i pdf-format. Den engelske og den danske pdf-udgave kan hentes på hhv. www.personaleweb.dk/violence og  www.personaleweb.dk/voldmobning.

Spørgsmål i tilknytning til dette brev kan rettes til chefkonsulent Henrik Carlsen, KTO, e-mail hc@kto.dk eller på tlf.: 33 47 06 17.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Henrik Carlsen