Stillingtagen til KTO-forligene med henholdsvis KL og RLTN

4. marts 2011

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 2490.1
HH/HKB/jb
Direkte tlf.nr.: 3347 0611
4. marts 2011

Vedr.: Stillingtagen til KTO-forligene med henholdsvis KL og RLTN

KTO-forliget med KL og KTO-forliget med RLTN er i dag godkendt af repræsentantskabet, jf. i øvrigt vedlagte pressemeddelelseKTO's formands fremlægning af forligene. på dagens repræsentantskabsmøde kan findes på KTO's hjemmeside.

KTO's forhandlingsudvalg har besluttet, at organisationernes stillingtagen til KTO-forligene skal være sekretariatet i hænde

senest onsdag den 13. april 2011 kl. 12.00.

KTO's bestyrelse vil herefter på et ekstraordinært møde samme dag tage stilling til, hvorvidt KTO-forligene på henholdsvis det kommunale og det regionale område er godkendt.

KTO skal opfordre medlemsorganisationerne til løbende at meddele KTO resultatet af eventuelle urafstemninger eller stillingtagen i kompetent forsamling.

Der gøres opmærksom på, at der skal gives en separat tilbagemelding for organisationernes stillingtagen til KTO-forligene på henholdsvis KL-området og på RLTN-området, for de medlemsorganisationer, der har tiltrådt forhandlingsaftalerne på begge områder. Der skal således gives en tilbagemelding på forhandlingsresultatet af 19. februar 2011med KL og på forhandlingsresultatet af 27. februar 2011 med RLTN.

Det bemærkes, at organisationerne ikke i relation til de 2 forhandlingsområder er forpligtet til separat stillingtagen i deres kompetente forsamlinger.

Det bedes oplyst om stillingtagen er sket ved urafstemning eller i kompetent forsamling. 

Såfremt stillingtagen er sket ved urafstemning bedes følgende oplyst: 

  • Procentvise fordeling af ja-stemmer og nej-stemmer.
  • Den samlede stemmeprocent.

Proceduren for KTO-forligets godkendelse fremgår af § 17, stk. 4, i KTO's vedtægter, der lyder således:

"Efter organisationernes stillingtagen tager bestyrelsen stilling til, hvorvidt resultatet af forhandlingerne i en generel overenskomst- og aftalefornyelsessituation er godkendt.

Bemærkning:
Såfremt det på bestyrelsesmødet konstateres, at der mellem LO-, FTF- og AC-valggrupperne er enighed om at godkende KTO-forliget, meddeler KTO de kommunale arbejdsgivere, at KTO-forliget er vedtaget. Dette medfører ikke, at organisationer, der ikke kan tiltræde KTO-forliget af den grund bliver forpligtet af KTO-forliget.

Såfremt der på bestyrelsesmødet ikke er enighed mellem de nævnte valggrupper om at godkende KTO-forliget, træffer bestyrelsen beslutning om det videre forløb."

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Henrik Højrup Hansen