Kort om økonomiaftalerne for 2012

6. juni 2011

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 2521.32
VP
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
6. juni 2011

Vedr.: Kort om økonomiaftalerne for 2012

D. 2. juni 2011 blev der indgået aftale mellem regeringen og og d. 4. juni 2011 blev der indgået aftale mellem regeringen og . Aftalerne er vedlagt Danske Regioner om regionernes økonomi i 2012KL om kommunernes økonomi i 2012

Nedenfor gennemgås økonomiaftalerne kort med hovedvægten på udvalgte dele, der vedrører den samlede økonomiske ramme og personaleforhold.

Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2012

De samlede økonomiske rammer:

  • De økonomiske rammer for aftalen følger af regeringens aftaler om 2020-reformerne.
  • [Bomben er opdateret den 9. juni 2011]
    Aftalen giver et realløft på sundhedsområdet på 1,5 mia.kr. (mod 1,8 mio.kr. i 2010-aftalen og 2,0 mio.kr. i 2011-aftalen), heraf et realløft af sygehusområdet på 650 mio.kr. (mod 832 mio.kr. i 2010-aftalen og 612 mio.kr. i 2011-aftalen).
  • Der er fortsat forudsat produktivitetsforbedringer på 2 pct.
  • Fokus i aftalen er på bedre ressourceudnyttelse, øget kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen, samt benchmarking.
  • Pris- og lønudviklingen på hele det regionale område fra 2010-2011 er skønnet til 1,8 pct. (mod 2,5 pct. i 2010-aftalen og 0,8 pct. i 2011-aftalen) incl. medicintilskud. 

Personaleforhold

  • Indledningsvis anføres det, at "På landets sygehuse og afdelinger udgør personalet en vigtig og afgørende ressource i patientbehandlingen. Personalet har vist stor omstillingsparathed og drevet vigtige tilpasningsprocesser i sundhedsvæsenet. Også fremover skal et godt sundhedsvæsen bygge på personalets arbejdsindsats og høje engagement." (p. 1 nederst)
  • I relation til økonomistyring anføres det, at "Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der behov for yderligere fokus på økonomistyring i regionerne. På den baggrund er parterne enige om at gennemføre et fælles analysearbejde om økonomistyringen i regionerne. Som led i arbejdet evalueres de indførte kvartalsvise økonomiopfølgninger med henblik på styrelse af opfølgninger som et aktivt styringsredskab." (p. 5 midt)
  • I relation til bedre ressourceanvendelse og organisering anføres det bl.a., at "Langt størstedelen af de samlede udgifter i sundhedsvæsenet går til personaleressourcer. Udbredelse af bedste praksis vedr. personalesammensætning, organisering af arbejdsopgaver, størrelse af de forskellige faggrupper mv. er dermed helt afgørende for en bedre ressourceanvendelse og omkostningseffektivitet på landet sygehuse og afdelinger. Der i gangsættes derfor en kortlægning af bedste praksis ud fra en omkostningsanalyse på op til 4 udvalgte afdelinger inden for forskellige behandlingsområder, herunder blandt andet planlagt kirurgi. Kortlægningen skal afdække hvilke tilgange, der iver de bedste resultater med henblik på, at overføre dem til andre relevante dele af sygehusvæsenet. Analysen udføres af KREVI." (p. 6 midt)
  • Om øget kvalitet hedder det bl.a., at "Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne fremmer og prioriterer initiativer, der øger kvaliteten og patientsikkerheden, og samtidig understøtter en begrænset vækst i sundhedsudgifterne. Fokus på kvalitet indebærer blandt andet ændringer i lokale kulturer, processer og samarbejdsmodeller." (p. 7 øverst)
  • Om mindre administration fremgår det, at "Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne gennem en omstilling og mere effektive arbejdsgange reducerer den regionale administration med 2½ pct. I 2012 og 5 pct. i 2013 svarende til knap 160 mio.kr. (2011-pl) i forhold til 2010-niveauet, dog med respekt for administration i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. De frigjorte midler bruges til borgernær service." (p. 8 øverst)
  • Om sygefravær fremgår det, at "Der er fortsat en betydelig variation i sygefraværet på tværs af regionerne. Ved at nedbringe sygefraværet til niveauet for regionen med laveste sygefravær vil regionerne kunne frigøre betydelige ressourcer med henblik på at styrke den patientnære indsats." (p. 8 midt)
  • Om konkurrenceudsættelse af "nye og velegnede områder" hedder det, at "Der vil frem mod oktober 2011 i et samarbejde mellem regeringen og Danske Regioner blive fastlagt et tekniske grundlag, som skal ligge til grund for fastsættelse af en konkret målsætning om konkurrenceudsættelse i regionerne." (p. 10 nederst)
  • Om afbureaukratisering fremgår det, "De ansatte på landets sygehuse skal bruge mest mulig tid på patientbehandling. Afbureaukratisering i form af forenkling eller helt afskaffelse af overflødige administrative krav og procedurer kan være til at frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet. Den lokale implementeringsfrihed i sundhedsvæsenet er høj, og derfor er der potentiale i lokal afbureaukratisering via forbedrede arbejdsgange og effektiv opgavetilrettelæggelse" (p. 11 midt).

Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2012

De samlede økonomiske rammer

  • De økonomiske rammer for aftalen følger af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om Genopretningsaftalen og af regeringens aftaler om 2020-reformerne.
  • Udgangspunktet for aftalen er et uændret udgiftsniveau i forhold til aftalen for 2011.

Personaleforhold

  • Pris- og lønudviklingsskønnet for serviceudgifterne (ekskl. overførsler) for kommunerne fra 2011-2012 er skønnet til 2,2 (mod 3,1 pct. i 2010-aftalen og 0,8 pct. i 2011-aftalen). (p. 5 nederst)
  • Om AER fremgår det, at "Der er i aftalen forudsat konstant realt nettobidrag til AER. Ændringer i denne forudsætning vil blive taget op i forbindelse med drøftelserne om kommunernes økonomi for 2013." (p. 5 nederst)
  • Som i den regionale aftale anføres det i relation til økonomistyring, at "Regeringen og KL er enige om, at der behov for en styrket økonomistyring. På den baggrund er parterne enige om at gennemføre et fælles analysearbejde om økonomistyringen i kommunerne" (p. 5 øverst)
  • Arbejdet med afbureaukratisering fortsætter. Regeringen har fremlagt en række nye, konkrete initiativer, herudover skal der gennemføres en række konkrete initiativer på det specialiserede socialområde, specialundervisningsområdet, beskæftigelsesområdet og folkeskoleområdet. Det anføres videre, at "Regeringen og KL er enige om medio 2012 at gøre status for kommunernes initiativer for bedre res-sourceudnyttelse, herunder udbredelsen af gode eksempler i kommunerne. Der er enighed om i regi af KREVI at indsamle og sætte fokus på de gode eksempler på effektiviseringsresultater i kommunerne." (p. 6 midt, p. 7 øverst, p. 11 nederst - 16 øverst)
  • Om digitalisering anføres det bl.a., at "KL, Danske Regioner og regeringen er enige om en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for perioden 2011-2015. Samtidig har kommunerne fastlagt en strategi og handlingsplan, som skal sikre en effektiv prioritering af den fælleskommunale digitale indsats for at omstille og nytænke kommunernes opgaveløsning". (p. 8)
  •   - Og videre i relation til udvikling af velfærdsteknologi står der bl.a. "Regeringen og KL er enige om følgende initiativer:
    o  
    ..
    o  
    ..
    o  
    Der gennemføres en udredning, der har som mål at udpege de dele af det    sociale område, h vor der er stort effektiviseringspotentiale ved brug af ny teknologi. Fonden for Velfærdsteknologi forestår udredningsarbejdet i samarbejde med Socialministeriet og KL. Eksperter og praktikere inddrages i arbejdet." (p. 10 midt)
  • I relation til konkurrenceudsættelse fremgår det bl.a. "I forlængelse af konkurrencepakken vil regering inden udgangen af 2011 fremsætte forslag til understøttelse af øget konkurrenceudsættelse på hjemmehjælpsområdet. Der er enighed om at KL inddrages i dette arbejde." (p. 9 øverst).
  • Om mindre administration i kommunerne - der skal følges op på udviklingen i omstilling og mere effektive arbejdsgange (p. 10 bund og p. 11 øverst)

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Vibeke Pedersen