Kort om hovedbestemmelser i dag
Tjenestemandsområdet er reguleret af dels regulativer ensidigt fastsat af arbejdsgiverne, dels en række gene- relle aftaler og dels aftaler - typisk i relation til løn og arbejdstid - indgået mellem den enkelte organisation og arbejdsgiverne. Hertil kommer lokale aftaler, som kan omfatte både overenskomstansatte og tjenestemænd, for eksempel vedrørende lokal løndannelse.
Forhandlingsretten vedrørende tjenestemænds løn- og ansættelsesvilkår kan deles op i forhandling af spørgsmål, hvorom der kan indgås aftale, og spørgs- mål, der ligger uden for aftaleretten.
De forhandlingsberettigede organisationer kan begære forhandling, når det drejer sig om forhold, der er fastsat ved lov eller i henhold til tjenestemands- regulativerne, eller som angår kommunens eller regionens opgaver, organi- sation eller personalebehov ("traditionelle ledelsesforhold"), men kan ikke forlange, at der indgås aftale om disse forhold. Dette betyder, at den kommu- nale eller regionale arbejdsgiverpart fx ensidigt kan træffe beslutning om oprettelse og nedlæggelse af stillinger (normeringsforhold), mens en stillings aflønning er et aftaleforhold.
Ansættelsesforhold, hvorom der ikke kan indgås aftale, forhandles dog altid med den eller de forhandlings- berettigede organisationer, førend de kommunale eller regionale arbejdsgivere fastsætter (ændrede) regler.
Der er indgået selvstændige tjenestemandshovedaftaler med henholdsvis KL og RLTN. Hovedaftalen gælder for det respektive arbejdsgiverområde og de tjenestemandsorganisationer, der ved deres underskrift har tilsluttet sig denne.
I de følgende afsnit beskrives de generelle tjenestemandsaftaler, der i medfør af tjenestemandshovedaftalerne er indgået med henholdsvis KL og RLTN.
Klassificering
Aftalen om fremgangsmåden ved klassificering af nyoprettede tjeneste- mandsstillinger i amtskommuner og kommuner fra 1993 bortfaldt ved KTO-forliget med KL i 2013. Ligeledes bortfaldt aftalen om fremgangsmåden ved aflønning af nyoprettede tjenestemandsstillinger i regionerne fra 2007 med KTO-forliget med RLTN i 2013.
I forbindelse med ophævelse af aftalen var parterne enige om, at ved oprettelse af en tjenestemandsstilling, hvis klassificering ikke er entydig skal KL/RLTN eller den kommune/region hvortil forhandlingsretten er delegeret sende forslag til stillingens klassificering til den forhandlingsberettigede organisation. Den forhandlingsberettigede organisation kan anmode om forhandling af den foreslåede klassificering. Hvis den forhandlingsberettigede organisation ikke inden for 3 uger har anmodet om forhandling, betragtes den foreslåede klassificering som tiltrådt.
Kort om hovedbestemmelser i dag
Aftalerne om kommunale og regionale tjenestemænds løn under ulovlig udeblivelse og suspension er oprinde- lig fra 1988/89. Der er indgået separate aftaler med henholdsvis KL og RLTN.
Aftalerne indebærer i hovedtræk
Kort om hovedbestemmelser i dag
Aftale om godtgørelse for merarbejde for tjenestemænd uden højeste tjenestetid indeholder hjemmel til, at der i visse situationer kan udbetales godtgørelse for merarbejde. Der kan kun udbetales godtgørelse for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt tjenestemanden efter særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt på forhånd har været godkendt som forudsætning for en forsvarlig varetagelse af de tjenstlige pligter, der er forbundet med stillingen. Godtgørelse kan kun udbetales, hvis mer-arbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger. For tjenestemænd i egentlige chefstillinger og stillinger, der kan ligestilles med chefstillinger, gælder særlige regler med hensyn til arbejdsbyrdens omfang, der udløser godtgørelse for merarbejde.
Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af tjenestefrihed af samme varighed som det præsterede merarbejde med et tillæg af 50%. Kan tjenestefrihed ikke gives, indeholder aftalen bestemmelser om beregning og udbetaling af godtgørelsen.
Der er indgået selvstændige aftaler med henholdsvis RLTN og KL.
Kort om hovedbestemmelser i dag
Aftale om prøvetidens længde for tjenestemænd indeholder blandt andet nærmere bestemmelser om prøve- tidens længde, nedsættelse af prøvetiden og mulighed for for- længelse af prøvetiden som følge af fravær.
Der er indgået separate aftaler med RLTN og KL.
Bestemmelser om tjenestemænds prøvetid fremgår dels af tjenestemands- regulativet dels af aftale om prøve- tidens længde. Bestemmelserne i aftalens § 4 om prøvetidens længde, § 5 om nedsættelse af prøvetiden, § 6 om forlængelse af prøvetiden som følge af fravær og § 7 om vurdering af prøvetiden er aftalt med KTO [nu Forhandlingsfællesskabet]. De øvrige bestemmelser om prøvetid i aftalen og i tjenestemandsregulativet er fastsat ensidigt af arbejdsgiveren efter forhandling med KTO [nu Forhandlingsfællesskabet].
Ved første ansættelse er prøvetiden 2 år. Kræver kommunen/regionen prøvetid ved genansættelse af en tid- ligere varigt ansat tjenestemand, eller når en varigt ansat tjenestemand efter ansøgning overgår til en anden tjenestemandsstilling i kommunen/regionen, kan prøvetiden maksimalt være 1 år. For den varigt ansatte tjenestemand er det en betingelse for prøvetiden, at der i prøvetiden gives tjenestefrihed i den varige stilling i en tilsvarende periode.
Prøvetiden kan i særlige situationer nedsættes eller bortfalde.
Prøvetiden skal være effektiv. Særlige fraværssituationer, fx sygdom, barselsorlov eller, hvis tjenestetiden nedsættes til mindre end 2/3 af fuld tjenestetid, medfører, at prøvetiden forlænges.
Kort om hovedbestemmelser i dag
Pensionsforhold for tjenestemænd er fastlagt i regulativer (Danske Regioner, KL). Principielt er der derfor tale om ensidigt af arbejdsgiverne fastsatte regler uden formel aftaleret. Ændringer mv. i regulativerne er dog ikke blevet gennemført uden en forudgående drøftelse/forhandling med Forhandlingsfællesskabet.
Pensionsregulativerne på det regionale og kommunale område har deres afsæt i forholdene på statsområdet, idet der gennem årene har været tilstræbt en retsenhed på tjenestemandsområderne. På statsområdet er reglerne fastlagt i tjenestemandspensionsloven, og disse regler går stort set igen i pensionsregulativerne på det regionale og kommunale område.
Angående tjenestemandsansatte lærere i folkeskolen skal det bemærkes, at disse, for så vidt de er ansat som tjenestemænd forud for 1. april 1993, er omfattet af (stats)tjenestemandspensionsloven.
Tjenestemandspension bygger på en såkaldt tilsagnsordning. Det vil sige, at der ikke indbetales pensionsbidrag/-tilskud til en pensionsordning, men at arbejdsgiveren har garanteret pensionen overfor den ansatte. Regulativerne har eksisteret igennem mange år og har undergået større og mindre reformer. De seneste større pensionsreformer fandt sted i 1969-70 og 1994.
Tjenestemandspensionsregulativerne indeholder regler om følgende hovedemner: