Pension

Gruppelivsforsikring

Kort om hovedbestemmelser i dag

Aftale om gruppelivsforsikring for tjenestemænd og visse andre ansatte indeholder bestemmelser om 5 hovedemner:

  • Dækningsområdet
  • Dødsfaldsdækning
  • Invalidesum
  • Børnedækning
  • Kritisk sygdom

Den første aftale blev indgået i forbindelse med tjenestemandsreformen og dækkede alene tjenestemænd og tjenestemandspensionister. Denne aftale blev med virkning fra den 1. januar 1990 afløst af den nuværende fælleskommunale gruppelivsordning, som også kom til at omfatte visse andre ansatte. Forbedringer i aftalen er i øvrigt ofte aftalt i overenskomstperioderne ved forbrug af opsamlede bonusmidler mv. i ordningen.

Dækningsområdet
Aftalen omfatter hovedsagelig tjenestemænd og tjenestemandspensionister. Undtaget herfra er dog lærere i folkeskolen mv. som har etableret deres egen ordning. Endvidere omfatter aftalen tidligere sygekassefunktio- nærer, reglementsansatte ved dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt andre ansatte, der ikke er om- fattet af en forsikringsmæssig pensionsordning. Endelig omfatter aftalen ansatte, der er omfattet af pensions- ordninger, hvor det samlede pensionsbidrag udgør under 8,22 %. Generelt skal de ansatte være fyldt 18 år, og som hovedregel have haft en vis tilknytning til kommunen eller regionen (6 måneder).

Dødsfaldsdækning
Ved den forsikredes død udbetales en hovedforsikringssum, der udgør 450.000 kr., hvis den forsikrede er død inden det fyldte 67. år. For tjenestemandspensionister udgør hovedforsikringssummerne 50 % af summerne for erhvervsaktive.

Invalidesum
Hvis den forsikrede fratræder sin stilling før det 60. år, og det konstateres, at pågældendes erhvervsevne på afskedigelsestidspunktet er nedsat med mindst 2/3, udbetales der en invalidesum på 140.000 kr.

Børnedækning
Hvis den forsikrede ved sin død efterlader sig børn under 21 år, udbetales der - ud over hovedforsikringen - en sum pr. barn på 45.000 kr.

Kritisk sygdom
Hvis den forsikrede - bortset fra tjenestemandspensionister - får en kritisk sygdom udbetales der et beløb på 100.000 kr. Beløbet kan dog ikke overstige hovedforsikringssummen og modregnes i øvrigt i denne, hvis på- gældende dør inden 3 måneder efter, at diagnosen er stillet. Dækningen for kritisk sygdom kan kun udbetales en gang. De omfattede diagnoser fremgår af forsikringsbetingelserne.

 

Arbejdsmarkedspension mv.

Kort om hovedbestemmelser i dag

Arbejdsmarkedspensioner er hovedsagelig beskrevet i de enkelte overenskomster. I denne beskrivelse er fokus især rettet mod de kollektive pensionsordninger, der siden OK-89 og efterfølgende har været under opbygning for grupper, der ikke var omfattet af nogen form for pensionsordning, med det sigte at de skulle nå op på en fuldt udbygget pensionsordning.

De mellem de generelle parter aftalte arbejdsmarkedspensioner er dels implementeret i overenskomsterne for de berørte personalegrupper, dels i den generelle aftale om pensionsordninger for visse ansatte i kommuner og amter (opsamlingsordningen), og dels i et siden OK-89 og senere aftalt fortolkningsbidrag vedrørende pensionsudbygningen. Opsamlingsordningen og fortolkningsbidraget danner udgangspunkt for, hvorledes det aftalte er blevet implementeret i de enkelte overenskomster.

De generelt aftalte ordninger går i hovedtræk ud på følgende:

  • For medarbejdere, som er fyldt 21 år og har 1 års sammenlagt beskæftigelse i kommuner og regioner, oprettes der en pensionsordning, hvor det samlede pensionsbidrag udgør 12,5 % af de pensionsgiv- ende løndele.

  • Tidsbegrænset ansatte, jf. rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse, omfattes af tilsvarende ordning, når de opfylder de aldersmæssige betingelser, dog tidligst regnet fra 1. juni 2002.

  • Personer, som engang har været omfattet af en af ovennævnte pensionsordninger, bibeholder denne ret ved efterfølgende ansættelse fx som timelønnet vikar.

  • For deltidsansatte, omfattet af en pensionsordning, er betalt merarbejde pensionsgivende.

  • De ansatte har ret til at få foretaget en selvbetalt forhøjet løbende pensionsindbetaling.

  

Supplerende pension

Kort om hovedbestemmelser i dag

Rammeaftalerne om supplerende pension muliggør etablering af supplerende pensionsordninger for visse tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte (fx reglementsansatte), men også for visse øvrige ansatte. Sigtet med rammeaftalerne er at supplere pensionen, herunder tjenestemandspensionen, ved alder, sygdom og død.

Rammeaftalerne giver de forhandlingsberettigede organisationer mulighed for centralt eller lokalt med arbejds- giverne at indgå aftaler om dels indbetaling af pensionsbidrag af nærmere aftalte faste tillæg, dels at pensions- indbetalingen kan udgøre et fast årligt beløb. De aftalte pensionsforbedringer finansieres henholdsvis af de til specialforhandlingerne afsatte midler eller af ny løn/decentral løn.

Pensionsbidraget, som indbetales af arbejdsgiveren til en af parterne godkendt pensionsordning/et af parterne godkendt pensionsinstitut, kan efter nærmere kriterier anvendes til fx en kapitalpension eller livrente/løbende pension.

De ansatte har ret til at få foretaget en selvbetalt forhøjet løbende pensions- indbetaling.