Tryghedspuljen

Aftale om Tryghedspuljen - KL området

Kort om hovedbestemmelser i dag

Baggrunden for Tryghedspuljen er at yde en ekstra indsats, når kommunale og regionale medarbejdere indenfor bestemte overenskomstgrupper afskediges, som følge af stram kommunal økonomi. Overenskomstgrupperne fremgår af aftalens bestemmelser.

Der er indgået aftale om en tryghedspulje mellem KL og Forhandlings-fællesskabet og mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet.

Tryghedspuljens fokus er den enkelte medarbejder som afskediges og derfor rettes indsatsen mod de enkelte arbejdspladser i kommunen/regionen.

I overenskomstperioden 2021-2024 afsættes der midler til tryghedsfor-anstaltninger for afskedigede ansatte indenfor overenskomstgrupperne i de omfattede organisationer. De afsatte midler er midlertidige, og skal finansiere et supplement til de aktiviteter, som i øvrigt finder sted i kommunen/regionen.

Der kan søges om midler fra Tryghedspuljen fra 1. april 2021 på KL´s område og fra 1. september 2021 på RLTN´s område. Medarbejdere, der er opsagt, men endnu ikke er fratrådt, kan søge midler fra Tryghedspuljen.

Der kan søges midler til aktiviteter for månedslønnede varigt kommunalt/regionalt ansatte, som er blevet afskediget som følge af budgetbesparelser, organisationsændringer, lukning af institutioner/nedlæggelse af arbejdspladser, og kapacitetsmæssige besparelser.

Puljen omfatter alene ansatte, som endnu ikke er fratrådt og herunder afskedigede, der fritstilles i opsigelsesperioden.

Der kan søges midler fra Tryghedspuljen til finansiering af følgende eksterne aktiviteter:

  • Kompetenceudvikling og efteruddannelse.
  • Karrieresparring og - afklaring, realkompetencevurdering
  • Individuel rådgivning ift. personlige og arbejdsmæssige udfordringer, som opstår med baggrund i afskedigelsen.

Der er frihed med sædvanlig løn til deltagelse i aktiviteterne. Tryghedspuljen kan ikke anvendes til vikarudgifter og lignende eller til finansiering af kriseberedskab.

Gældende aftaler er indgået ved OK-21.