Barselsaftale, familiepolitik mv.

Fravær af familiemæssige årsager

 

Kort om hovedbestemmelser i dag

Aftalen om fravær af familiemæssige årsager indeholder bestemmelser om følgende 4 hovedemner:

  1. Behandling af barnløshed, graviditetsundersøgelser og graviditetsorlov
  2. Barsels- og adoptionsorlov
  3. Omsorgsdage
  4. Tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager

Bestemmelserne vedrørende pkt. 1, 2 og 4 hviler i hovedtræk på lovbestem- melser.

Følgende centrale bestemmelser gælder i forhold til ovenstående 4 hoved- emner:

Behandling af barnløshed, graviditetsundersøgelser og graviditetsorlov
En ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen. Bestemmelserne her er en ud- videlse i forhold til barselsloven, hvor der alene gives ret til fravær 4 uger før forventet fødsel.

Den ansatte har endvidere ret til fravær med sædvanlig løn på grund af gra- viditet tidligere end 8 uger før forventet fødsel, hvis en række betingelser efter barselsloven er opfyldt - fx hvis graviditeten efter en lægelig bedømmel- se har et sygeligt forløb, som vil medføre en risiko for fosteret eller moderen, eller hvis arbejdets særlige karakter medfører en risiko for fosteret.

En ansat har endvidere ret til lønnet fravær ved graviditetsundersøgelser. Desuden har den ansatte ret til fravær med sædvanlig løn på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed, som skyldes sygelige forhold.

Bestemmelserne gælder ansatte, der har ret til løn under sygdom.

Barsels- og adoptionsorlov
I nedenstående skema er i korte træk gengivet bestemmelserne om fraværsret, dagpengeret og lønret, herunder pension .Reglerne om adoptionsorlov er stort set identiske hermed.

  

Før fødsel Mor

Efter fødsel Mor

Efter fødsel
Far/medmor

Efter 14. uge efter fødsel Fælles

Fraværsret

8 uger

14 uger + op til 32 uger med mulighed for at forlænge til 40/46 uger

2 uger + op til 32 med mulighed for at forlænge til 40/46 uger

 

Dagpengeret

 4 uger

14 uger

2 uger

32 uger til deling med mulighed for at forlænge til 40/46 uger

Løn

 8 uger

14 uger
+ 6 uger

2 uger
+ 7 uger

6 uger til deling 

Pension/
pensionsalder

Der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder i den lønnede del af orloven. Herudover indbetales pensionsbidrag/ optjenes pensionsalder i den ulønnede del af dagpengeperioden i maksimalt 20 uger. .


Lønretten gælder ansatte, der har ret til løn under sygdom.

Omsorgsdage
En ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i 2 dage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år - i alt 16 dage. Omsorgsdage gives i forhold til barnets alder, og der stilles ikke noget krav om, at barnet skal være født/modtaget i ansættelsesforholdet. Retten til fravær gælder beg- ge forældre. Er begge forældre fx kommunalt ansatte har hver af forældrene ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr. år.

Bestemmelserne gælder ansatte, der har ret til løn under sygdom.

Tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager
Bestemmelserne omfatter ret til fravær med sædvanlig løn i følgende situationer:

  • Ved hospitalsindlæggelse af børn under 14 år i op til 10 arbejdsdage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder.
  • Ved pasning af alvorligt syge børn under 18 år.
  • Ved pasning af døende i hjemmet.

Der er herudover ret til hel eller delvis tjenestefrihed uden løn i op til 1 år pr. barn ved pasning af børn med nedsat funktionsevne (der kan herudover aftales yderligere tjenestefrihed).

Endvidere er der ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at den ansatte er tilstede øjeblikkeligt. Hvorvidt tjenestefriheden ydes med eller uden løn afhænger af gældende overenskomster, aftaler og/eller praksis.

Der er desuden ret til tjenestefrihed i op til 1 år for regionalt ansatte, som indgår aftale om at modtage et spædbarn i pleje i medfør af serviceloven.

 

Udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov

Kort om hovedbestemmelser i dag

Aftalen blev indgået ved OK-05, og indebar, at der den 1. januar 2007 skulle etableres en barselsudlignings- ordning i de enkelte kommuner og regioner.

Med etableringen af den obligatoriske barselsudligningsordning sikres, at lønudgifter til ansatte under graviditets-, barsels- og adoptionsorlov udlignes mellem de enkelte arbejdspladser i kommunen og regionen. Ordningen sikrer på den måde, at budgettet ikke i sig selv kan blive kilde til diskrimination af unge kvinder i bl.a. ansættelsessituationen. Men også at de øvrige ansatte ikke belastes unødigt under barselsfravær.

Kort om hovedbestemmelser i dag

Ordningen sikrer, at arbejdspladserne i alle tilfælde modtager dagpenge- refusion for ansatte på barsel enten fra bopælskommunen eller via udlig- ningsordningen. Hertil kommer en yderligere refusion på enten

  1. min. 80 % af forskellen mellem løn til den ansatte på orlov og dagpenge, eller
  2. min. 80 % af forskellen mellem lønudgift til vikar og dagpenge.

Kommuner og regioner kan vælge mellem disse 2 refusionsordninger.