KL og Forhandlingsfællesskabet har i fællesskab udarbejdet denne barselsvejledning til brug for kommuner og faglige organisationer, herunder tillidsrepræsentanter i forhold til fraværssituationer, hvor ’Aftale om fravær af familiemæssige årsager’ (herefter ’barsels-aftalen’) finder anvendelse. Barselsaftalen bygger i vidt omfang på bestemmelser i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (herefter barselsloven), hvorfor loven i vist omfang også er inddraget i vejledningen. Andre regler kan også være relevante at iagttage i for- hold til en fraværssituation, og disse er ligeledes medtaget i relevant omfang herunder fx feriereglernes samspil med barselsreglerne.