Forhandlingsfællesskabet og KL har udarbejdet den første fælles vejledning til Aftalen om fravær af familiemæssige årsager - kaldet barselsvejledning.
I anledning af udsendelsen inviteres centralt ansatte i medlems-organisationerne til informationsmøder af en times varighed, hvor der vil blive orienteret om barselsvejledningen, herunder navnlig om særlige opmærksomhedspunkter af relevans for organisationernes medlems-rådgivning.